Din dyne og pude holder sig bedre, hvis du sørger for den rigtige vask og pleje. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du vasker din dyne og pude 4 gange om året. Sådan vasker du:

1. Vask ved 60 grader: Det er vigtigt, at du vasker din dyne og pude ved 60 grader. Ved 60 grader dør levende organismer som husstøvmider og skimmelsvamp, der helt naturligt tager plads i din seng.

2. Vælg enzymfrit vaskemiddel: Din dyne og pude kan miste sin bæreevne, hvis du ikke bruger enzymfrit vaskemiddel. Almindeligt vaskemiddel kan nedbryde det naturlige fedtlag på dunene, som betyder at dynen vil blive dårligere til at isolere og holde på varmen.

Du kan typisk se på vaskemidlet, om det er velegnet til dundyner, ellers kan et vaskemiddel til uldvask også være velegnet. Brug ca. 50 ml. til én dynevask.

3. Slut med centrifugering: Det er vigtigt for at presse så meget vand ud af dynen, som overhovedet muligt. Så bliver tørringen lettere, og der er mindre chance for at dunene filtrer sammen i klumper.

4. Tør i tørretumbler: Ved at benytte en tørretumbler sikrer du, at dyne og pude tørrer ordentligt, og du undgår udvikling af svamp og mug. Smid et par tennisbolde med i tumbleren, så dynen bliver ordentlig banket og luftet igennem.

5. Vej din dyne: Vil du være helt sikker på din dyne er gennemtør, så vej din dyne før og efter vask og tørring. Vejer den mere efter end før – så skal den have længere tørretid.

PS: Husk også at vaske dit sengetøj hver 14. dag – også ved 60 grader.

Del opslaget