Vi sover bedre og kroppen slapper mere af, når det er mørkere. Det behøver ikke være kulsort og slukket på værelset. Men væn dit barn til at det er hyggeligt med dæmpet belysning og måske en enkel svag hyggelampe eller vågeblus.

GODNATMØRKE: Det kan også være en god ide at få mørklægningsgardiner, så værelset kan blive godt mørkt. Når det er mørkere producerer kroppen melatomin, der er kroppens naturlige “sovemedicin”.

GODMORGEN LYS: Ligesom det kan være svært at falde i søvn hvis det er for lyst, så kan det blive en bedre morgen hvis man vågner langsomt med stigende lys. Så sørg for at man kan tænde lys lidt efter lidt, så kroppen og hjernen vænner sig til det er morgen. Man kan få særlige lamper, der langsomt tænder morgenlyset.